1.3. – Musikautomaten


Koloniens udflugt til Museum für Musikautomaten
Seewen SO, søndag 1. marts 2020

Vores arrangement tager os til Museum für Musikautomaten in Seewen i det nordligste hjørne af Kanton Solothurn, hvor vi besøger en af de største musikautomat-samlinger i verden med objekter fra de sidste tre århundreder. Det er musikdåser, spillemandsorgler, musikautomater, ure i alle størrelse, helt ned til fingerringe med musik. Og det går helt op til den kæmpestore “Britannic Orgel”, et mekanisk orkester der blev brugt på RMS Britannic, søsterskibet til RMS Titanic. Hvad begyndte som Heinrich Weiss-Staufachers private hobbysamling blev i 1979 overdraget til Forbundsregeringen og er nu et offentligt museum i verdensklasse.

Vi mødes til en kop kaffe og lidt at spise klokken 11.20 og starter derefter en halvanden times rundgang med guide (på tysk, der kan tolkes til dansk efter behov). Alt efter vejr og lyst kan man vandre en tur i Juras bakkede landskab eller blive og spise frokost i restauranten i museet eller i en af de nærliggende landsbyer.

Der er P-plads lige ved museet eller man kan tage Postauto 116 eller 67 (se forbindelser på www.sbb.ch) til Seewen SO Musikautomaten.

Dagens program:

11.20   Vi mødes i museets restaurant til en kop kaffe og lidt at spise (Kaffe e.l., bolle og croissant, smør, marmelade)

11.45   Guided rundgang i museet og demonstration af Britannic-orglet.

13.15   Arrangementet afsluttes.